Regeringens skattefrys slår hårdest procentvis mod lavere indkomster

Regeringens forslag om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet over to år betyder reelt højere skatter, fordi fradrag ikke følger løn- og prisudviklingen. Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at konsekvenserne fordeles ujævnt: familier med lave og mellemindkomster, herunder arbejdsløse og almindelige lønmodtagerfamilier, vil tabe en større andel af deres disponible indkomst end meget højtlønnede familier. I absolutte tal er tabet størst for højtlønnede, men procentuelt synker andelen mest for dem med lavere indkomst. Cepos’ cheføkonom Mia Amalie Holstein peger på, at forskellen skyldes indkomstniveauernes størrelse i forhold til faste fradrag. Konkret viser beregninger, at en almindelig arbejderfamilie mister omkring 0,7 procent af den disponible indkomst, mens en højtstående direktørfamilie mister cirka 0,4 procent. En mindre gruppe med lavere direktørlønninger kan ifølge analyserne blive ramt med op mod 1,1 procent som følge af ændringer i børnefamilieydelsen. Regeringen vil ifølge sit udspil bruge provenuet til at sænke momsen på mad og helt fjerne moms på frugt og grønt. Regeringspartier understreger, at de samlede ændringer skal ses i helhed, mens oppositionen kritiserer forslaget for at lægge mest byrde på dem med mindst. Der er usikkerhed om rækkefølgen og ikrafttrædelsen: Skatteministeriet har oplyst, at momsændringer tidligst kan træde i kraft i 2028, hvilket betyder, at både timing og sammenhæng mellem skat og moms stadig er uafklaret.

Faktaboks:

• Forslaget: toårig fastfrysning af beløbsgrænser i skattesystemet
• Effekt: reelt skatteforhøjelse, da fradrag ikke reguleres
• Cepos-beregning: arbejderfamilier taber ~0,7% af disponibel indkomst
• Cepos-beregning: højtlønnede direktørfamilier taber ~0,4% i procent
• Mindre gruppe (lavere direktørløn): tab op til ~1,1% pga. børneydelsesændring
• Provenu øremærkes til lavere moms på fødevarer og fjernelse på frugt og grønt
• Momsændringer tidligst mulige fra 2028 ifølge Skatteministeriet
• Uenighed: opposition kalder det urimeligt; regeringspartier fremhæver samlet politik